Vedtægter

Vedtægtsændring på Øster Starup Sogns lokalråds årsmøde d. 25 marts 2015.

§ 1. Formål.
Rådets navn er Øster Starup Sogns Lokalråd. Det er Lokalrådets formål at være bindeled mellem Øster Starup Sogn og Vejle Kommune. Rådets opgave er at medvirke til udvikling af det lokale samarbejde og sammenhold, fremme udviklingen samt varetage sognets interesser i samarbejde med overordnedemyndigheder. Lokalrådet skal indkalde til årsmøde, samt forestå valghandlingerne og valg af folkevalgte medlemmer til lokalrådet. Lokalrådet skal være uafhængigt af partipolitik.

§ 2. Afgrænsning.
Lokalrådets virkeområde er Øster Starup Sogn i Vejle Kommune.

§ 3. Lokalrådets sammensætning.
Lokalrådet består af 7 medlemmer, som vælges ved offentlig valghandling for en periode på 2 år. Der vælges endvidere 2 suppleanter, der kan inddrages i lokalrådet uden stemmeret.

§ 4. Årsmøde.
Lokalrådet forestår, at der indkaldes til årsmøde inden udgangen af marts måned hvert år, med 14 dages varsel.

Årsmødets dagsorden.

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af 2 stemmetæller
  3. Lokalrådets beretning
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Forelæggelse af årsregnskab
  6. Valg til Lokalrådet (vælges for 2 år) I lige år vælges 4 medlemmer. Ulige år vælges 3
    medlemmer. Hvert år vælges 2 suppleanter.
  7. Valg af 2 revisorer. 1 revisor på valg hvert andet år.
  8. Eventuelt
    Indkaldelse til årsmødet bekendtgøres i lokale medier samt på Lokalrådets hjemmeside senest 14 dage før mødets afholdelse. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Når mindst 50 borgere skriftligt anmoder formanden for Lokalrådet om afholdelse af et ekstraordinært møde med begrundet dagsorden, skal indkaldelse hertil ske senest 1 måned efter modtagelsen.

§ 5. Valg til lokalråd.

Valgbar er enhver der har fast bopæl i Øster Starup Sogn, og som er fyldt 16 år, og samme personer er stemmeberettigede. Byrådsmedlemmer og kommunalt ansatte, der har direktørstatus i Vejle kommune, kan ikke vælges til Lokalrådet.

§ 6. Ansvar.

Formanden tegner Lokalrådet overfor myndigheder og samarbejdspartnere i øvrigt. Lokalrådet konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær på det første møde, senest 1 måned efter årsmødet. Snarest efter konstitueringen har fundet sted, meddeles bestyrelsens sammensætning til Vejle Kommune. Lokalrådet er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af rådet er til stede, herunder enten formand eller næstformand. Lokalrådet fastlægger selv sin forretningsorden. Rådets møder er åbne. Dagsordnen bekendtgøres på lokalrådets hjemmeside. Lokalrådet hæfter kun for sine forpligtelser med den til enhver tid eksisterende formue. Der påhviler ikke rådets medlemmer nogen personlig hæftelse.

§ 7. Regnskab.
Kassereren fører regnskab over Lokalrådets midler. Regnskabet følger kalenderåret. Det reviderede regnskab forelægges Lokalrådet ved det første møde efter regnskabsafslutningen. Der søges tilskud til Lokalrådets drift hos Vejle Kommune.

§ 8. Referat.
Sekretæren skal føre beslutningsprotokol over møderne.

§ 9. Vedtægts ændringer.
Ændringer af Lokalrådets vedtægter skal ske på årsmødet. Mindst 75% af de fremmødte stemmeberettigede skal stemme for ændringsforslag.

§ 10. Nedlæggelse.

Lokalrådet kan nedlægges på et ekstraordinært borgermøde med kun dette ene punkt på dagsordenen og såfremt mindst 75% af de fremmødte stemmeberettigede stemmer herfor. Lokalrådets formue skal ved en evt. nedlæggelse fordeles til almennyttige formål i Øster Starup Sogn efter borgermødets bestemmelse. Dog kan Vejle kommune stille krav om tilbagebetaling af resterende midler fra kommunalt tilskud.

Således vedtaget på lokalrådets årsmøde d. 25-3-2015.

Formand. Dirigent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *